På vej til Admirals Arch i Flinders Chase National park kørte vi igennem en nationalpark som i 2007 var hærget af voldsomme brande. Dette så man tydeligt idet alle trækronerne var afbrændte og de nye skud spirede op fra bunden. Tydeligst er det nok omkring vejen som ser ud til at være flankeret af et grønt bælte mens resten ligner et afsvedent tæppe skødesløst kastet ud over skoven.
Der er noget for enhver smag her på Kangaroo Island og også noget for ethvert "fitness-trin", hvilket betyder at de fleste attraktioner kan nås direkte fra en parkeringsplads eller man kan nå dem af flere vandreture af varierende hårdhedsgrad. Det er helt ideelt for en forsamling som vores, hvor mormor og morfar i mange tilfælde kunne overtales til at tage handicapvejen direkte fra P-pladsen sammen med ungerne mens Holger og jeg kunne gå en tur på vej hen til f.eks. Admirals Arch.
I dette tilfælde holdt vi på en P-plads lidt fra Admirals Arch ved et fyrtårn og hele familien var lige ude at kigge sig lidt omkring inden mormor og morfar tog bilen sammen med Miriam og Sophie ned til Admirals Arch.
Der er rigtig gode forhold mht belagte gangstier til attraktionerne. Og med ubegrænset udsyn over havet og de rå klipper er det kun et spørgsmål om hvor lang tid der er indlagt i dagsprogrammet til hvert enkelt spot - for øjnene og sjælen bliver ikke trætte.
Denne ø ligger ud for Admirals Arch og kan også ses på nogle af de andre billeder fra gangstien. For længe længe siden da fåre-bestanden på Kangaroo Island var meget lille og der manglede mad sejlede fire mænd i en robåd over til øen da rygtet ville vide at der stadig var 4 får på den lille ø. Men havet var ubarmhjertigt og 2 af mændene druknede på vej over til øen, mens de to andre strandede på øen i 11 dage inden de kunne reddes i land. Morale: min 2 får pr. mand.
Mange steder på gangstien var der "udsigtsplatauer".
og så den rigtige udsigt :-)
(helt ude til højre i billedet langt ude på pynten kan man se Remarkable Rocks...men mere om det senere :-) )
Det er uden for mine fotografiske evners rækkevidde at tydeliggøre de enorme kræfter i vandet men her er et par forsøg.
På vej ned til Admirals Arch er der en koloni af New Zealandske pels-sæler. Det er ikke til at fatte at sælerne ikke bliver slået til tusind stykker når de leger i strømmene eller elegant skylles ind på klipper af kæmpebølger med en ufattelig kraft.
Efter at have rundet endnu et hjørne på denne smukke tur kom vi så til Admirals Arch. Buen er skabt af erosion gennem tusinder af år og den fremstår så majestætisk at ethvert navn og enhver beskrivelse vil komme til kort.
Tak!
Der er noget for enhver smag her på Kangaroo Island og også noget for ethvert "fitness-trin", hvilket betyder at de fleste attraktioner kan nås direkte fra en parkeringsplads eller man kan nå dem af flere vandreture af varierende hårdhedsgrad. Det er helt ideelt for en forsamling som vores, hvor mormor og morfar i mange tilfælde kunne overtales til at tage handicapvejen direkte fra P-pladsen sammen med ungerne mens Holger og jeg kunne gå en tur på vej hen til f.eks. Admirals Arch.
I dette tilfælde holdt vi på en P-plads lidt fra Admirals Arch ved et fyrtårn og hele familien var lige ude at kigge sig lidt omkring inden mormor og morfar tog bilen sammen med Miriam og Sophie ned til Admirals Arch.
Der er rigtig gode forhold mht belagte gangstier til attraktionerne. Og med ubegrænset udsyn over havet og de rå klipper er det kun et spørgsmål om hvor lang tid der er indlagt i dagsprogrammet til hvert enkelt spot - for øjnene og sjælen bliver ikke trætte.
Denne ø ligger ud for Admirals Arch og kan også ses på nogle af de andre billeder fra gangstien. For længe længe siden da fåre-bestanden på Kangaroo Island var meget lille og der manglede mad sejlede fire mænd i en robåd over til øen da rygtet ville vide at der stadig var 4 får på den lille ø. Men havet var ubarmhjertigt og 2 af mændene druknede på vej over til øen, mens de to andre strandede på øen i 11 dage inden de kunne reddes i land. Morale: min 2 får pr. mand.
Mange steder på gangstien var der "udsigtsplatauer".
og så den rigtige udsigt :-)
(helt ude til højre i billedet langt ude på pynten kan man se Remarkable Rocks...men mere om det senere :-) )
Det er uden for mine fotografiske evners rækkevidde at tydeliggøre de enorme kræfter i vandet men her er et par forsøg.
På vej ned til Admirals Arch er der en koloni af New Zealandske pels-sæler. Det er ikke til at fatte at sælerne ikke bliver slået til tusind stykker når de leger i strømmene eller elegant skylles ind på klipper af kæmpebølger med en ufattelig kraft.
Efter at have rundet endnu et hjørne på denne smukke tur kom vi så til Admirals Arch. Buen er skabt af erosion gennem tusinder af år og den fremstår så majestætisk at ethvert navn og enhver beskrivelse vil komme til kort.
Tak!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar