lørdag den 11. december 2010

Adelaide

I Sydney har vi haft et par skønne dage med mulighed for at foretage nogle indkøb som vi helt havde glemt var uundværlige.
Det beløb sig til en del klip-klap sandaler, lidt tøj, nye vandrestøvler til mig og ikke mindst et vand/vind/stød og alt-mulig-sikret kamera.....så nu kan vi snart selv åbne en foto-shop med diverse kamera-modeller :-)

Torsdag 9.december drog vi atter til lufthavnen for at begive os ud på en om noget kortere flyvetur end sidst men bestemt ikke mindre smuk. Der er noget helt fantastisk over at flyve til og fra Sydney og hvor vi sidst havde fornøjelsen af skyline med kunstig belysning stod solen selv for at oplyse sin smukke by denne gang. Vi fløj til Adelaide og mormor og morfar havde lejet en bil som kunne afhentes i lufthavnen.




Efter de første par sving i en ny bil i venstre-kørselstrafik forsvandt morfars bekymrede rynke i panden og vi kunne køre hen til botanisk have i Adelaide. Centrum i denne by er en blanding af smukke gamle bygninger og moderne højhuse, men det fungerer utrolig godt sammen. Vi fandt botanisk have og som enhver der kender familien godt ved, så starter ethvert af vores eventyr med en tester på mad-fronten. Caféen i botanisk have var leveringsdygtig i lækre sandwiches og en god salat, samt en helt fantastisk ostekage og en rigtig god kop kaffe.








Efter en dejlig frokost var scenen sat til posering foran kameraet og Miriam fik også lige svinget balletbenet.










Så kommer en del skønne billeder fra haven. I sådanne tilfælde kommer billederne aldrig til deres ret - man kan jo desværre ikke høre papagøjernes skrig, bækkenes rislen eller ungernes latter.
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar