Selvfølgelig var vi også ved Seal Bay. Stedet hvor det er muligt at komme tæt på de australske søløvekolonier. Vi fik en guided tur på stranden, faktisk var vi bare os seks, guiden og en hel masse søløver, så man kunne komme ret tæt på. Som skrevet er søløverne vilde, hvilket betyder at man ikke må komme for tæt på og at guiderne er meget opmærksomme på om søløverne er generet af ens tilstedeværelse - i så fald skal man flytte sig. Dette både af hensyn til søløverne men bestemt også af hensyn til os, for der er hele tiden unger i kolonien, hvilket betyder at der hele tiden er mødre i nærheden som kan blive aggressive i fald de føler at deres unge er truet.
Her er vi på stien ned til stranden.
I dalen havde man engang fundet en strandet bardehval.
En af søløverne havde søgt op mod gangstierne. Her var der lidt lunere da det var muligt at søge beskyttelse mod den ret hårde vind (som man måske aner tilstedeværelsen af hvis der kigges på vores beklædning og toupéer).
En lille unge havde også fundet sig et godt sted. Dette område var afspærret så man kunne ikke komme tættere på end 2-3 meter.
Nogle andre lå etagen nedenunder.
Guiden var rigtig god. Hun fortalte at søløverne jager i 3 dage ad gange ca. 60-70 km fra land og så hviler de sig i 3 dagen inden næste runde begynder. Dette gælder alle hunner og hanner og mens mødrene er ude venter ungerne de 3 dage alene, hvis de ikke er store nok til at komme med. Hunnerne bliver gravide igen ganske få uger efter fødslen, men her er ingen graviditetsbetinget afslapning i programmet - hvis moderen og ungen skal have mad er det ud på 3 dages tur, om der så er en ekstra søløve i maven! Guiden fortalte at der var ca. 14000 tilbage af disse dyr i Australien og ca. 1100 af dem var i dette område.
De næste billeder er taget fra stranden, hvor vi måtte komme så tæt som ca. 10m på søløverne. Der er noget rigtig i at stå foran en vild søløve uden et hegn, en cirkusbold og et isskilt i nærheden.
I den stride vind varmer søløverne hinanden ved at ligge i grupper.
(han eller hun....?....:-) )
Den største trussel mod disse dyr er mennesket! Guiderne ser jævnligt resultaterne af at dyrene er blevet viklet ind i fiskegarn ude på det dybe vand, bliver kvalt i plastikposer som i vand nedefra ligner føde, eller på anden måde kommer til skade på menneskeskabt affald. Da søløverne er vilde og skal forblive sådan interagerer hverken guider eller dyrelæger med dyrene - der var bl.a. kommet en han ind til stranden som havde fået spist en meget stor luns af sin bagkrop mest sandsynlig af en haj. Den havde et kæmpe åbent sår, men man måtte intet gøre så dyret blev overladt til sig selv. Hannen kom sig og er nu at finde i kolonien (omend den er en del slankere), men der er også mange historier som ikke ender godt.
Slut med moralisering - flere billeder :-)
Denne unge ligger ikke og dovner den, men er faktisk på vej rutsjende ned af en skrænt. Dette er en kærkommen måde at få tiden til at gå de tre dage de venter på deres mor (mad). Derfor måtte vi også kun stå foran buske således at vi ikke blev "ned-rutsjet" af en trafikusikker søløveunge.
(skjulte bagtanker...vi nåede ikke at se det)
Jeg var der også..:-)
