mandag den 24. januar 2011

En..to..tre..nu: Sydney Festival

Sydney Festival løber af stabelen hvert år i januar. Dette år startede den 8. januar og vi skulle selvfølgelig lige en tur ud i byen og se hvordan man åbner en festival på behørig vis.


I Hyde Park var der pyntet op med kæmpe-discokugler i træerne. Langs alléen blev der sprøjtet med skum som gav en illusion af dalende sne. Med skøn musik ud af højtalerne var det en udsøgt fornøjelse af slentre rundt i parken








Miriam var næsten ikke til at slæbe væk fra den selvbestaltede scene. Mange ballettrin har taget bo i Miriams tæer på denne strækning i Hyde Park.


Sophie bliver ikke angrebet af pludselig ballet-feber men havde større problemer med at holde hofterne i ro.


Jeg selv forsøger bare at få minimal kontrol på frisuren :-)


I anledning af åbningen af festivalen var mange hovedtrafikårer lukkede, bl.a. vejen langs Hyde Park foran St. Mary´s cathedral, så der var mulighed for at få et par skønne billeder.




Festivalen afsluttes onsdag d.26 januar på nationaldagen med et kæmpebrag af en fest. I den mellemliggende periode er der mange små koncerter, teaterstykker sat op specielt til lejligheden og andre events, og i det omfang vi får tid og lyst er der rigelig af ting at se. De er nu utrolig gode til at holde folkefester her i Sydney.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar