Den 5. januar 2011 om morgenen sagde vi farvel til Sydney og goddag til Melbourne. Miriam og Sophie blev tilbage i Sydney sammen med mormor, og morfar når han ikke var på arbejde.
Vel ankommet i Melbourne tog vi en shuttlebus fra lufthavnen som ligger omkring 20 km uden for byen og ind til hovedbanegården. Herfra gik vi direkte til Hotel Grand Chancellor på Lonsdale Street lige ved Chinatown, fik et værelse på 12. etage, lagde rygsækkende og vandrede straks derfra ned til Docklands. Dette område ligger nede ved Victoria Harbour, Etihad Stadium (som er det største stadium på den sydlige halvkugle med et mobilt tag...utroligt hvad man lærer på turistbusser :-) ) og Harbour Town Shopping Centre. Sidstnævnte er en stor samling af outlets for alle varer lige fra tøj til dørslag. Det blev desværre ikke til så mange gevinster som håbet men lidt har også ret og derfra gik vi ned til Waterfront City. Her så vi det første eksempel på kakkel-vægudsmykning med en detaljerigdom som kun kan imponere.
Skulle man være interesseret i at finde ud af hvem der spasser ud i blå skjorte nederst på portrættet, så vær så god:
Et andet og endnu mere imponerende eksempel på denne form for vægudsmykning så vi på væggen til Melbourne´s brandstation.
Ild og vand - død og liv - liv og død.
På turen fra Docklands tilbage mod Chinatown så vi mange sjove bygninger. Området omkring Docklands er pt under massiv udbygning og modernisering af allerede eksisterende bygninger. Det er planen at dette område skal være et eksklusivt havneområde fyldt med spisesteder, penthouselejligheder, advokatkontorer (lidt fordomsfuld har man vel lov til at være) og butikker uden prissedler på varerne. Det skal nok lykkedes - udgangspunktet er i orden og viljen er bestemt tilstede. Sjældent har vi været i en storby som i den grad turde eksperimentere med formgivning.
Ikke to højhuse er ens.
Hvorfor ikke guld?
Optisk illusion - velgjort!
Enkelt, men så virkningsfuldt!
Her er billedet taget mod vejen over jernbaneskinnerne via Bourke Street Pedestrian Bridge. Bygningen med det bølgende tag er hovedbanegården.
Tænk at have så skønne omgivelser der dikterer ro og harmoni på et så hektisk sted som en banegård, men det virker.
Vi tog også et smut forbi og ind i St Patrick´s cathedral. Et storslået bygningsværk og mindst lige så imponerede interiør.
Flere steder så vi disse smukke blomster. De så så tilforladelige ud men bladenes kanter var meget skarpe og kunne sagtens skære sig igennem vores elefanthud - smuk men farlig. Passende her.
Kuriøsiteter på vejen:
(lækkert café sæt i hård plast)
(offentligt toilet...
hvor det åbenbart er tilrådeligt ikke at mase ind allesammen på en gang....)
Ved Melbourne Museum havde rumvæsener tabt en besked.
Selv legepladsen i Carlton Gardens hvor museet ligger lignede noget fra en anden verden, hvor kommunikationsgrundlaget er former og farvetoner og ikke fonetisk defineret.
(har bemærket at jeg åbenbart har styr på legepladserne selv når mine børn er mere end 700 km væk!)
Ved frokosttid kom vi forbi denne bygning i samme ende af byen som vores hotel. Vi havde læst et eller andet sted at netop denne dør var værd at gå ind ad..så læst så gjort!
Opgangen afslørede ikke meget...
Men på 2. sal var den skønneste café
hvor hyldeblomst-øllen
og krabbe/chilli hotpot´en var helt i top.
Efter en dejlig frokost på Cookie´s gik vi videre ind gennem byen og hen til Federation Square - epicentret.
Den hyggelige lille italienske restaurant på Federation Square hvor vi fik en drink, italiensk øl, aftensmad og en test af muligheden for upload til bloggen fra Holgers mobiltelefon...
Pendent til tidligere blogindlæg med titlen: Federation Square Melbourne.
Rundt langs kanten af caféen/restauranten var der plantet krydderurter. Jeg så på intet tidspunkt kokken komme ud og høste noget, men ideen er god og det duftede dejligt. Holger prøvede en ny type pizza her: papirtynd sprød bund bagt i ovnen med alt det mozzarellaost dejen kan bære, herefter fuldt belagt med tynde skiver røget laks, en god håndfuld frisk rucola og dryppet med citrus-olivenolie. Helt sikkert en variant vi vil adaptere på Vibevej!
Turistinformationen i Melbourne fungerer upåklageligt! De har mange
forskellige foldere om alt hvad hjertet måtte begære, bl.a. en guided
tur gennem Melbourne med fokus på arkitektoniske spidsfindigheder.
Skulle øjet ikke selv søge dem så var det en fremragende hjælp.
Blot en detalje - men hvilken en af slagsen!
Den 7. januar skulle vi rejse tilbage til Sydney om aftenen så dagen
blev tilbragt med rygsæk på. Det var dog ikke noget problem. Vi
startede med at gå fra hotellet til Queen Victoria Market som er et kæmpestort
overdækket område med boder. Der er både madboder og boder med legetøj,
tøj, elektronik, smykker og alt andet hvad der muligvis kan sælges
(enkelte af bodernes eksistensgrundlag må nødvendigvis være det
australske blinde- og døveforbund). Vi tilbragte et par gode timer med bare at
trisse rundt og forundres. Afslutningsvis nød vi madmarkedet med fiske-
og kødboder samt oste-boder så jeg fik lyst til at emigrere bare for at
kunne handle ind til aftensmaden i disse vidunderlige omgivelser hvor
kærligheden til råvarerne er indiskutabel.
Botanisk Have i Melbourne er endnu en oase for kropen og en lise for sjælen. Vi gik en skøn tur imellem flotte blomster og forbi små anlagte søer - det var en perfekt afslutning på 3 vidunderlige dage i Melbourne.
(vores frugtfrokost indkøbt i Queen Victoria Market blev indtaget i "Rosenhytten" som ses bag Holger her på billedet)
Jeg forsøgte længe at råbe Holger op til fotosession på nedenstående spot men han var travlt optaget af at kigge ind i sivene...først efter adskillige ukvemsord lykkedes det omtrent...
Det viste sig at denne skabning var hvad Holger fandt så spændende...
Har vi en fritidsornitolog i familien....eller led Holger af midlertidig hedeslag? Jeg fik intet svar på mit spørgsmål, blot et fnys og en kommentar om at man vel er nødt til at kigge sig omkring for at se noget - touché!
Skønt at se at vi ikke kan diktere alt!
Rødderne tilhører dette majestætiske træ.
Vi valgte at gå fra Botanisk Have langs Southbank ind forbi Federation Square og vandre lige så stille ind mod hovedbanegården hvorfra vi kunne tage en shuttle til lufthavnen. På dette tidspunk var varmen (omkring de 33 grader) ved at udfordre ventileringssystemerne ved rygstykket på vores rygsække - derfor et øjebliksbillede af Holger der drømmer om kold VB (Victoria Bitter).
Ikke kun vi syntes at vejrguderne skænkede lige lovlig meget af solflasken denne dag, også de flyvende rotter søgte skygge.
I Melbourne forstår man også at skabe en skyline der vil noget.
Holger blik faldt på:
Mit på:
Federation Square set fra Southbank siden.
Federation Square fra Southbank siden noch ein mal men nu med palmer i forgrunden ulala...
Endnu en perle - tak for det ikke-konforme.
Måske man her skulle vælge en anden forretningsmodel...
Vi takkede af efter 3 dage i en by hvor bygninger ikke bare huser mennesker men lever (måske lige med undtagelse af Stotts læreanstalt som har brug for lidt seriøs førstehjælp).
